Gode tips ved køb af vaskemaskine

Det kan være forvirrende at købe ny vaskemaskine. Det skal ofte gå hurtigt, og det er som regel mange år siden, at man sidst købte en vaskemaskine. Her er nogle gode tips, når du skal købe en ny:

Energimærkning: Køb som udgangspunkt kun vaskemaskiner med tre A mærker, dog kan et B mærke i centrifugering være okay (især hvis du har gode tørremuligheder). Læs mere om energimærkningen.

Kapacitet: De fleste vaskemaskiners kapacitet er på 5-7 kg. tøj. Børnefamilier bør vælge 6-7 kg, mens familier uden børn bør vælge 5-6 kg. så man undgår at vaske halve maskinfulde. De bedste maskiner afstemmer dog vandmængde m.m. efter mængden af tøj og så bliver energispildet ikke så stort selvom maskinen ikke er helt fyldt.

Vaskeprogrammer: Gør op med dig selv hvilke programmer du har brug for. Det er nemlig individuelt. Har du brug for en superhurtig vask på ca. 30 minutter? Eller et dagligdagsprogram på ca. 1 time? Skal der være et øko-vaskeprogram? Maskinerne er ret forskellige, så spørg ind til det i butikken. Husk at undersøge om starten kan udskydes, hvis I har behov for det.

Display: Det kan være rart med et display der viser vasketiden inden du sætter vaskemaskinen i gang, og viser hvor lang tid der er tilbage, når først vasken er sat i gang.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar