Vasker du tøjet rigtigt?

Dagbladet BT skriver den 7. januar 2011, at ni ud af ti danskere vasker deres tøj ved for lave temperaturer. Det viser en undersøgelse, som Vanish står bag.

Vaskes for eksempel undertøj, viskestykker og sengetøj ved 30-40 grader, så fjerner det måske synlig snavs, men det fjerner på ingen måde de usynlige bakterier.

Rådet for Bedre Hygiejne kritiserer på foranledning af artiklen danskernes uhygiejniske omgang med vasketøj.

- Danskernes fokus på energibesparelser har fået os til at glemme alt om bakterierne i tøjet, og det er uheldigt. Mange tror nemlig, at når pletterne er væk, så er bakterierne også væk, men det er de ikke, siger kommunallæge og næstformand i Rådet for Bedre Hygiejne, Claus Malta Nielsen.

De bakterier, som ikke fjernes ved 30-40 grader, kan give sygdomme som opkast og diarré, der især er farligt for ældre, børn og svage. Derfor opfordrer eksperterne til at skrue op for varmen, når undertøj, karklude, viskestykker, håndklæder og sengetøj skal i vaskemaskinen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar