Vaskemaskine reparation

Når vaskemaskinen holder op med at virke er gode råd dyre, bogstaveligt talt. Er det i garantiperioden, så er det naturligvis blot at kontakte forhandleren vedr. reparation, men efter garantiens udløb, kan det være et dilemma om vaskemaskinen skal repareres eller udskiftes.

Husk først at undersøge om du har tegnet en tillægsforsikring, der typisk udvider garantiperioden til 4-5 år.

En god idé er også at undersøge om en af nærområdets hårde hvidevare forhandlerne tilbyder gratis overslag på reparation, hvis man bagefter beslutter sig for ikke at lade vaskemaskinen reparere. Naturligvis mod at man køber en ny vaskemaskine hos dem. Det er normalt en god aftale for både forbruger og forhandler.

Hvis du beslutter dig for reparation af vaskemaskinen, så skal du være opmærksom på, at flere producenter opfordrer til at bruge deres egne teknikere. For eksempel skriver Miele på deres website: 'Reparationer bør kun foretages af en Miele-tekniker. Reparationer foretaget af ukyndige kan medføre betydelig risiko for brugeren'. Ikke-autoriserede serviceteknikere har til gengæld ofte en billigere timepris.

Men måske kan du afhjælpe fejlen/problemet selv eller komme nærmere om det er en dyr eller billig reparation. Her er nogle af de hyppigste fejl/problemer:

Vand på gulvet
Gulvafløbet kan være stoppet, hvilket giver vand på gulvet, når vaskemaskinen lukker vandet ud.

Vaskemaskinen larmer
Så kan det være hovedlejret, hvilket er en forholdsvis dyr reparation. Det kan dog også være f.eks. en BH-bøjle eller lignende, der sidder i klemme mellem tromle og kar.

Tromlen kører ikke rundt
Det skyldes ofte, at vaskemaskinens motorkul er slidt, typisk efter 4-7 års levetid. Det er en forholdsvis billig reparation.

Vaskemaskinen varmer ikke eller slår IHF-relæet fra
Begge dele kan skyldes et defekt varmelegeme. Det er en forholdsvis billig reparation.

Vaskemaskinen står meget uroligt
Undersøg først om alle fire ben står fast på underlaget og at underlaget er stabilt. Ellers kan det være slidte støddæmpere.

Vaskemaskinen centrifugerer ikke
Nogle nye vaskemaskiner er udstyret med balancekontrol. Hvis der er meget lidt tøj i vaskemaskinen, bliver der ubalance og centrifugeringen gennemføres ikke. Kom lidt mere tøj i vaskemaskinen.

Der står vand i vaskemaskinen
Rens filtereret og lys ind i filterhuset for at se om pumpevingen kan dreje rundt. Der kan tit være en lille sten eller trevl, som sidder i klemme.

Vaskemaskinen vil ikke starte
Tjek om lågen er lukket helt til, den kan hænge i låsen. Tjek om IHF-relæet er slået til, at sikringen ikke er sprunget og at kontakten er slået til.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar