Miele konkurrence

Miele udbyder en sjov og interessant konkurrence, som der bl.a. er blevet annonceret for med helsides annoncer i flere dagblade.

Konkurrencen går kort og godt ud på hvem der har de ti ældste Miele husholdningsvaskemaskiner i Danmark. For at deltage skal man indsende et billede af vaskemaskinen samt dokumentation for vaskemaskinens alder, f.eks. en købskvittering eller en typebetegnelse. Vaskemaskinen skal stadig være funktionsdygtig.

De 'heldige' ejere af de ti ældste vaskemaskiner vinder hver en ny Miele vaskemaskine. Det bliver en af typen W 5825, som er blevet kåret som testvinder hos forbrugermagasinet Tænk.

Så har du en gammel Miele vaskemaskine, så er det bare med at deltage inden 30. juni 2012.

Læs detaljerne om konkurrencen på Mieles egen hjemmeside.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar